Justering af dine nye søgeord i Søgeordsplanlægning

Sådan får du adgang til Søgeordsplanlægning:

Med Søgeordsplanlægning kan du få forslag til nye søgeord, du kan bruge til at oprette en liste med søgeord til dine søgekampagner. Næste trin består i at justere de forslag, der er mest relevante i forhold til dine kampagner.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du indsnævrer din liste med søgeord for at finde frem til dem, der er mest relevante i forhold til din virksomhed.

Vejledning

Ved hjælp af muligheden "Find frem til nye søgeord" i Søgeordsplanlægning kan du gøre følgende:

1. Filtrér og juster efter kategori

  • Filtrér resultaterne for at få et bedre overblik over den potentielle effektivitet med specifikke forslag til søgeord. Hvis du vil redigere et filter, skal du klikke på filterikonet Filter over tabellen med resultater og derefter vælge det filter, du vil redigere.
  • Filtrér dine resultater efter:
    • Søgeordstekst
    • Gennemsnitligt antal søgninger pr. måned
    • Bud for visning øverst på siden (laveste område)
    • Bud for visning øverst på siden (højeste område)
    • Konkurrence
    • Organisk eksponeringsandel
    • Annonceeksponeringsandel
  • Ekskluder søgeord, der allerede er på din konto.
  • Juster din liste ved hjælp af kategorier, der er relateret til dine forslag til søgeord. Hvis dine søgeord f.eks. er relateret til løbesko, vises der måske en kategori for skofarve.
  • Alle kategorier er valgt som standard. Hvis du vil indsnævre din søgning, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfelterne ud for de kategorier, som du vil fjerne fra din liste over forslag til søgeord.

2. Begræns efter geografisk lokation

  • Lokationsindstillinger: Angiv en geografisk lokation, f.eks. et land, et område, en region eller en by, i feltet. Klik på "Tæt på" for at få idéer til steder i nærheden af det sted, du har angivet. Hvis du vil målrette mod hele verden, skal du fjerne alle de lokationer, du tidligere har angivet. Din målretning indstilles automatisk til "Alle placeringer".
  • Indstillinger for sprog: Angiv et sprog i feltet, eller vælg et af de sprog, du kan få forslag til, på rullelisten.
  • Netværksindstillinger: Vælg "Google" for at få forslag til Google Søgning eller "Google og søgepartnere" for at få forslag til Google Søgning, andre Google-søgewebsites, f.eks. Maps, og Google-søgepartneres websites (dvs. websites, for hvilke der er indgået samarbejde med Google om visning af annoncer).

Eksempel:

Lad os sige, at du vil vise annoncer for dit resort i Cabo San Lucas til kunder i Schweiz, som taler fransk og søger på Google og websites tilhørende Googles søgepartnere. Du kan redigere indstillingerne i panelet "Målretning" oven for grafen for at få forslag til søgeord og historiske statistikker for en sådan kampagne.

3. Tilpas efter datointerval

Det er en god idé at holde øje med kalenderen, hvis du kører en sæsonbetonet kampagne eller søger efter søgeord, der er populære på Google Søgning. Funktionen for datointerval giver dig mulighed for at justere datointervallet for at få vist søgevolumentendenser inden for specifikke tidsrum og få forslag til søgeord, der er mere relevante på bestemte tidspunkter på året.

4. Match årstidsrelaterede tendenser

Du kan bruge funktionen for datointerval til at finde andre søgeord, der var populære i den pågældende måned. Du skal bare klikke på datofeltet over grafen. Du kan også bruge datointervalfunktionen sammen med dine trafikprognoser.

Eksempel:

Lad os antage, at din virksomhed leverer blomster. Når du ser på søgevolumentendenserne, kan du se, at dine søgeord var mest populære i februar, hvor det er Valentins dag. Du kan vælge kun at få prognoser for februar i forbindelse med planlægningen af en kampagne i din blomsterbutik til Valentinsdag.

5. Opdel i segmenter

Opdel forslagene til søgeord for at se deres effekt på specifikke segmenter. Brug sidemenuen "Forslag til søgeord" til at opdele dine resultater på følgende måder:

  • Opdeling efter platform: Opdel det gennemsnitlige antal søgninger pr. måned efter computere, mobilenheder med komplette browsere og tablets med komplette browsere.
  • Opdeling efter lokation: Se, hvor mange klik dine søgeord har sikret dig på hver enkelt målrettet lokation.

Bemærk!

Hvis du vil have forslag til søgeord, der genereres ud fra hele dit website og ikke kun den specifikke side, du har angivet, kan du tilføje og derefter bekræfte dit website. Hvis du bruger en managerstyret konto, skal kontoejeren skal tilføje og bekræfte ejerskabet af websitet. Når du har tilføjet og bekræftet websitet, kan der gå op til en måned, før du begynder at se forslag til søgeord, der er genereret ud fra hele dit website.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16618641557323378437
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false