Sådan forbedres Google Ads

Hos Google bestræber vi os på at give dig den bedste version af Google Ads. Derfor udvikler vi hele tiden nye funktioner og beder dig om at give feedback, når vi undersøger og tester forbedringer.

I denne artikel kan du læse om, hvordan Google bruger undersøgelser og eksperimenter til at forbedre Google Ads.

Sådan fungerer eksperimenter

De fleste eksperimenter har til formål at forbedre vores tekniske systemer og infrastruktur, og de er som regel ikke synlige for annoncørerne. Andre eksperimenter kan være mærkbare, men typisk kun af en undergruppe af annoncører i en relativt kort periode. Så sandsynligheden for, at et bestemt eksperiment har en betydning for dine kampagner på et givent tidspunkt, er lav.

Med flere hundrede millioner forbrugere, der kører milliarder af forespørgsler på Google hver dag, og med meget konkurrencedygtige annoncører, der hele tiden opdaterer deres bud, søgeord og kampagneindstillinger, er det langt mere sandsynligt, at uventede ændringer i effektiviteten sker som følge af ændringer i markedsforholdene og ikke på grund af et midlertidigt Google Ads-eksperiment.

Skulle det ske, at dine kampagner inddrages i et eksperiment, vil du muligvis bemærke nogle forskelle med hensyn til annonceformater, annonceplaceringer eller endda i Google Ads-grænsefladen. Da enhver kan blive inddraget i et eksperiment, vil du muligvis også se ændringer i konkurrenternes annoncer. Uanset hvilket eksperiment der kører, vil du dog altid have kontrol over dine kampagner. Google respekterer altid dine annonceindstillinger, selv i forbindelse med eksperimenter, og du vil aldrig betale mere for et klik end din maksimum-CPC.

Hvad skal du gøre?

Brug Google Ads som du plejer at gøre, og overvåg din kampagneeffektivitet for at sikre, at dine indstillinger passer til dine mål. Vores systemer implementerer løbende dine ændringer, selv i forbindelse med eksperimenter, så du bevarer altid kontrollen. Hvis du f.eks. ikke kan lide en bestemt formaterings- eller rangeringsændring, kan du altid opdatere dine bud eller andre kampagneindstillinger (og du betaler aldrig mere end dit maksimale CPC-bud). Husk, at selvom nogle eksperimentelle ændringer kan være midlertidige, kan andre blive permanente, hvis testen giver positive resultater. Ofte er de ændringer i effektiviteten, som du ser, slet ikke relateret til eksperimenter eller systemændringer. Det bedste, du kan gøre, er derfor at holde godt øje med din kampagneeffektivitet og opdatere dine indstillinger, hvis der er behov for det.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17569917712879767122
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false